Som helt ung (13 år) startede jeg med at ro elite kajak, jeg kom hurtigt igang med at træne flere gange om dagen på Maribo Sø, og jeg elskede det. Det passede mig perfekt at bruge min krop og gå efter mine mål. Jeg har lært meget om træning, målrettethed og selvdisciplin ved at dyrke elitesport.
Den målrettethed, fik jeg brug for til at forme min rejse gennem et liv med smerter. Idag kan jeg se tilbage på en lang rejse, fra et liv med elitesport til et liv i sofaen og nu til at have en helt ny krop. På mange måder føler jeg at jeg blev gammel i 20'erne, for at jeg kunne lære hvordan det føles at være begrænset i hverdagen, så jeg kan hjælpe andre.
Starten af tyverne var de mest smertefulde år
Tyverne er normalt de år, hvor man skal udvikle sig, ud og have det sjovt, måske rejse og man har energien til at udleve sine drømme. Men for mig var det slet ikke tilfældet. Jeg havde længerevarende smerter flere steder i kroppen, som invaliderede mig i hverdagen. Jeg måtte planlægge alt fra at handle, vaske tøj, gøre rent til at tage ud og være social.
Derfor blev mine mål og drømme intelektuelle. Jeg kæmpede for at at blive ergoterapeut, og kunne hjælpe andre med min viden. I gennem min uddannelse søgte jeg hele tiden svar på mine egene smerter, og det var her jeg begyndte at dyrke yoga og meditation og interessere mig for smerter. Jeg begyndte at læse om alt jeg kunne få fingrende i om smerter og kroppen. Idag kan jeg se at det jo siger sig selv, det gav mig håb, hver gang jeg kunne læse om nogen, der havde fået det bedre.
Yoga gav mig håb
Efter jeg blev uddannet ergoterapeut fandt jeg stor værdi i at forske og valgte derfor at læse en Kandidat i Socialt Arbejde på Ålborg Universitet. Uddannelsen løftede mine akademiske evner og i den grad min refleksionsevne. Jeg fortsatte med at forske i smerter. Sideløbende gennemgik alle de behandlinger jeg kunne få fingerende i: Kiropraktor, massage, reumatolog, medicinske behandling og fysioterapi. Men alle disse behandlinger bragte ikke håb. Tværtimod de fortalte mig at jeg skulle lære at leve med smerter. Heldigvis havde jeg fundet yogaen, og der mærkede jeg gang på gang, at jeg kunne få det bedre. Så der var hele tiden en del af mig som troede på, at det kunne blive bedre.
Men først da jeg tog en uddannelse i smertevidenskab og gennemgik et smerterehabiliteringsforløb gik smerterne væk
Smerterne gav mig indsigt og empati
Smerterne gjorde mig gammel før tid, med det mener jeg at jeg var stiv i kroppen, træt og have en markant nedsat funktionsevne. Den oplevelse gør mig til en indsigtsrig og empatisk terapeut og yogalærer, for jeg har været der selv.
Når jeg underviser yoga er der altid plads til alle, jeg ved nemlig hvordan det er ikke at kunne, at have ondt, at føle sig stiv, begrænset og træt. Jeg har været igennem hele rejsen selv, og jeg forstår derfor de justeringer og tankegange der skal til, for at kroppen og sindet giver slip, giver plads og tillader heling.
Jeg ved også, at vi nogen gange er nødt til at mærke smerterterne, trække vejret, tillade dem og turde gå ind i dem, for at gennemgå dem og komme ud stærkere og mere fleksible på den anden side.
Comments