EnglishDanish

Hvad betyder Namasté?

Idag var der en af mine elever som spurgte efter yogatimen: "Hvad betyder Namasté egentlig?". Jeg syntes det var et rigtig godt og vigtigt spørgsmål, som jeg finder vigtigt at besvare.

Jeg slutter nemlig altid mine timer med at vi alle samler hænderne foran hjertet, bøjer hoved og trækker vejret og siger Namasté.

En respektfuld kærlig gestus

Dettte er en gestus som kommer fra yogatradionen. “Namah” betyder at bøje, og “as” betyder jeg og "te" betyder du. Derfor betyder “Namasté”: “jeg bøjer mig for dig”. Direkte oversat betyder ordet: "Det guddommelige i mig, ærer det guddommelige i dig". Namasté derfor en respektfuld og omsorgsfuld måde at sige tak på. I ordet ligger der en forståelse og anerkendelse af, at vi er et med hinanden og alt omkring os “Vi er én”.

 

 

Elad Itzkin Yoga Photography - Maria Anemone Kongstad, Lolland - Møn, Denmark - elad8993

Af hjertet tak

Når vi samler hænderne foran hjertet er det ikke tilfældigt. I yogafilosofien er hjertet centrum for Hjertechakraet Anahata, som rummer vores medfølelse, kærlighed, glæde og varme. Når vi placerer hænderne her og bøjer hoved, bringer vi opmærksomhed til disse følelser og væk fra 'egoet'. Det styrker vores evne til at være taknemlige for alt omkring os.

For mig betyder Namasté, mit indre lys, er det samme som dit, jeg ser det, jeg takker dig og bøjer mig for dig.  Det hjælper mig til og til at være mere nærværende og taknemlig i livet og udvise kærlighed over for alle levende væsner.

Hvad betyder Namasté for dig?

Modtag nyhedsbrev med eksklusive opskrifter i din indbakke!

Social

Email: info@anemoneyoga.dk

 

Mobil:

+45 31346885

Leave a Comment