EnglishDanish

Intet i livet er kronisk heller ikke smerter

Som ergoterapeut og tidligere smertepatient bruger jeg aldrig ordet kronisk omkring smerter, da det kan have negativ effekt på dig og dine smerter.

Hvad betyder ordet kronisk?

De fleste danskere associerer ordet kronisk med en tilstand, som er alvorligt, farligt og aldrig går væk. Derfor er det misvisende at bruge ordet kronisk om smerter - for smerter går væk. Det er jeg et levende bevis på og jeg spreder budskabet om dette hver dag ved at fortælle om den nyeste smertevidenskab.

Men når en fagperosn siger kronisk til dig mener de faktisk ikke forevigt. De mener at du har haft smerter i mere end 6 måneder, efter dit væv er færdigt med at hele. Dette øger risiko for miskommunikation, hvor den information man ønsker at videregive som behandler, ikke er den information som klienten modtager. Dette kan bidrage til uheldige overbevisninger hos dig med smerter, der kan have negative konsekvenser for din rehabilitering.Derfor bruger jeg ikke ordet kronisk.

Når du starter i behandling hos mig starter forløbet derfor med undervisning i hvad smerter er så du gennem viden kan få magten over dit eget liv tilbage. Misinformation omkring smerter kan nemlig bidrage til uhensigtsmæssige overbevisninger om dine smerter, der kan lede til øgede bekymringer, frygt og angst, hvilket kan medføre, at du får flere smerter eller udvikler længerevarende smerter, altså mere end 6 mdr.[2]+[3].

Smertebehandling hos mig gør dig magtesfuld, håbefuld og i stand til at håndtere din egen situation gennem en åben og information kommunikation og undervisning.

Jeg står klar til at tilbyde behandlinger i smukt nyt yogastudio I København kaldet Drivkraft. Kontakt mig på mail og lad os snakke sammen om tid og sted.

IMG_3931

Alle følelser er foranderlige

De fleste forbinder ordet kronisk med noget negativt, Men hvem kender du, der har kronisk godt liv? Er kronisk glade? eller Kronisk fantastiske? Det kan godt være livet for nogen på de sociale medier kan fremstå sådan. Men husk det kun er en % del af virkeligheden.

Alle følelser i livet er foranderlige og en smerter er en følelse. Smerte kan ikke ses på en scanning, måles eller vejes og det er ikke muligt at identificere og bedømme smerte objektivt.  Det er kun dig, der ved om du har smerter eller ej, lige som det kun er dig der ved om du er glad, sur, sulten, nysgerrig, forelsket osv. Livet er fyldt med udfordringer, negative følelser og oplevelser, uden det ville vi ikke kunne mærke forskel på hvornår vi er lykkelige og kede af det, så ville vi bare være følelsesløse hele tiden, og det er også kedeligt, hvis du spørger mig.

Yin yoga lærer dig at håndtere følelser, at observere dem for det de er, mentale bevægelser i sindet. Som kommer og går. Det lærer dig at håndtere smerter i kroppen og svære livsbegivenheder. Gennem yin yoga kan du lære at komme på afstand af det der forgår omkring dig og forholde dig i ro både fysisk og mentalt i svære perioder i livet.

Kroppen bliver trænet til at mærke smerterne

Det er ikke fordi, at det ikke i en periode kan være en god ide at aflaste ryggen, men hvis du aflaster ryggen resten af dit liv, hvordan skulle du så nogensinde komme til at få og føle at du har en stærk og robust ryg? Bliver man god til at bruge ryggen ved ikke at bruge den?”

Du og jeg og alle vi kender, er det der kaldes bioplastiske. Bioplasticitet betyder, at vi kan forandre og tilpasse os i forhold til de ting vi gør ofte og til vores omgivelser. I praksis betyder det, at du bliver god til de ting du gør ofte uanset om det er at læse bøger, kaste spyd, løbe eller mærke smerter.  Vi er alle evigt foranderlige, producerer nye celler og tilpasser os til dagen vi dør.

Kroppen, hjernen og nervesystemet tilpasser sig alle men med forskellig hastighed. Det tager eksempelvis uger, måneder eller år at ændre kroppens strukturer som muskler, knogler og bindevæv, men til gengæld kun nogle få sekunder til dage at lave forandringer i hjernen og nervesystemet. Derfor kan vi gennem ny videnom smerter og ved at bruge kroppen i bevægelser  ændre vores smerteoplevelse.

Du kan læse mere om smertes kompleksitet her, her, her og her.

Jeg er en del af smertevidenskab.dk

Smertevidenskab.dk deler den nyeste viden med dig, således du bedre forstår dine smerter og de mange forskellige mekanismer som ligger bag en smerteoplevelse. Håbet er at den nye viden åbner for nye muligheder eller strategier, som kan hjælpe dig til at trives bedre, have færre smerter eller blive helt smertefri.

Referencer:

[1] Barker KL, Reid M, Minns Lowe CJ. 2009. Divided by a lack of common language? A qualitative study exploring the use of language by health professionals treating back pain. BMC Musculoskelet Disord. Link: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2765953/

[2] Edwards RR, Dworkin RH, Sullivan MD, Turk DC, Wasan AD. 2016. The Role of Psychosocial Processes in the Development and Maintenance of Chronic Pain. J Pain. Link: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5012303/

[3] Darlow B, Dowell A, Baxter GD, Mathieson F, Perry M, Dean S. 2013. The enduring impact of what clinicians say to people with low back pain. Ann Fam Med. Link: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3823723/pdf/0110527.pdf

[4] Deyo RA, Mirza SK, Turner JA, Martin BI. 2009. Overtreating chronic back pain: time to back off? J Am Board Fam Med. Link: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2729142/

[5] Babatunde OO, Jordan JL, Van der Windt DA, Hill JC, Foster NE, Protheroe J. 2017. Effective treatment options for musculoskeletal pain in primary care: A systematic overview of current evidence. PLoS One.  Link: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5480856/

Leave a Comment