EnglishDanish

Smertefri- Jeg fik friheden tilbage

Inden jeg mødte Jacob Beermann havde jeg levet med konstante smerter i ryg, ben, fødder, skuldre, albuer og nakke i 8 år. Jeg var blevet vant til at fortælle mig selv, at jeg ikke kunne ting som jeg før elskede. Her i blandt elite kajak, som havde været en stor del af mit ungdomsliv.

Jeg fik besked om at jeg havde skæve knæ, kronisk skinnebensbetændelse og sammenfald i fødderne, og at dét gav mig smerter i fødder og ben. Dem, der kender mig godt ved at jeg har været igennem utal af behandlingsforløb og har dedikeret mig 100% til mine træningsprogrammer.

Men det var først i år da jeg tog en uddannelse i Smertevidenskab og efterfølgende startede i behandling hos  Jacob Beermann at jeg begyndte at opleve en vedvarende lindring af mine smerter.
Læs hele min oplevelse af Jacobs behandling her –>

img_1784

SMERTERNE OVERTOG MIN HVERDAG

Når jeg tænker tilbage på mine teenageår har jeg altid haft smerter i nakken og ryggen. Men det var først, da jeg var omkring 19 år at smerterne spredte sig til flere steder i kroppen og blev så voldsomme og intense, at de begrænsede min hverdag.

I årene efter blev smerterne tiltagende. Jeg fik svært ved at gå på trapper, gå lange distancer, bære tunge tasker, købe ind, lave mad, gå i byen, træne og tage til koncerter.

Jeg havde så stærke konstante smerter, at jeg ikke kunne stå og gå i længere tid af gangen – og det gjorde det svært at lave mad og gøre rent. Det var et stort problem i min hverdag, og jeg levede bestemt ikke som andre unge i 20’erne. Min omgangskreds havde svært ved at forstå, hvorfor jeg ikke kunne normale ting som at handle, lave mad eller tage i byen. Det var en meget svær, situation at håndtere særligt fordi jeg ikke vidste hvad der var “galt”. Det var svært for mig at finde håb om bedring.

“Læger, fysioterapeuter og kiropraktorer sagde, at jeg havde en scheuermann (skæv ryg), og at det var grunden til at jeg havde ondt i ryggen.”

 

hvad-er-hotyoga1hvad-er-hotyoga0-1hvad-er-hotyoga1-1

 

Det troede jeg på i mange år og jeg begyndte til yoga fordi jeg fik at vide det kunne hjælpe på ryggen. Og det gjorde det også langt hen ad vejen.

YIN YOGA ÆNDREDE MIT LIV OG MIT PERSPEKTIV

Jeg er blevet taknemlig for, at jeg har haft smerter – ja det lyder måske mærkeligt. Men uden den oplevelse havde jeg aldrig fundet Yin Yoga med min mentor Kristine Marie Rost. Det er gennem denne praksis jeg har fået modet til at turde mærke min krop, ikke være bange for mine smerter og turde åbne op for at der er en sammenhæng mellem krop og sind.

Læs mere om Yin Yoga her —>

img_1588

En stor del af min transformation har derfor været at opgive ideen om, at mine smerter udelukkende havde fysiske forklaringer – og at der var noget galt med min krop. Det har sat mig fri.

NOCEBO – “DIN RYG ER SKÆV, DERFOR HAR DU SMERTER”

Jacob har lært mig at smerter også er psykosociale og at smerter hænger sammen med de ting vi får at vide af lægerne,  der er galt med kroppen.Vi er som mennesker meget autoritetstro, så når en læge eller kiropraktor siger, at din ryg er skæv og dét er årsagen til dine smerter, så tror du på det! Jeg har fået en lang liste af diagnoser og forklaringer på mine smerter. Særligt en havde sat sine spor:

“Du skal dyrke yoga og strække din ryg ud i dobbelt så mange timer som du har siddet i en kajak, så der går nok lang tid før dine smerter er helt væk”

Min tidligere kiropraktor sagde dette og overbeviste mig på denne måde om, at kajak havde ødelagt min ryg. Jeg stoppede derfor alt andet sport ud over yoga. Forstå mig ret, yogaen har været god for mig og min krop, og jeg havde aldrig været hvor jeg er i dag uden yin yoga. Men det havde ikke været nødvendig at droppe al andet træning for at blive smertefri.

img_1826

ALT HVAD DIN KROP KAN, MÅ DU

Denne sætning har Jacob lært mig at leve efter. Med sætningen mener han at der ikke er nogen bevægelser som kroppen kan, som er farlige. Men grundet nocebo var jeg stoppet med at løbe, styrketræne, power yoga og ro kajak fordi min hjerne fandt dette faretruende og forsøgte at beskytte mig (gennem smerter).

Jeg oplevede voldsomme smerter hver gang jeg blot satte mig i en kajak eller de første få skridt på en løbetur. Med hjælp fra Jacober jeg langsomt kommet i gang igen. Han har lært mig at kroppen er tilpasningsdygtig, så jeg kan træne den op til at kunne mere, ved at gøre lidt ad gangen. Dette vidste jeg godt i forvejen. Men jeg har haft meget svært ved at ovreføre det til min egen træning. Som tidligere elite sportsudøver har jeg en tendens til altid at overgøre min egen træning både når det kommer til yoga, kajak og løb.

Jacob lærte mig at tilpasse min træning på en meget simpel måde. Jeg skal blot spørge mig selv: ”Har jeg det godt nu? Vil jeg have det godt i morgen?”. Det har hjulpet mig med at stoppe inden jeg presser mig til til max og jeg bruger det dagligt.

img_0314

DER ER IKKE NOGET I LIVET DU SKAL

Jacob har også hjulpet mig til at tro på mig selv og jeg har genvundet tilliden til min egen krop. Efter så mange år med sygdom og diagnoser har det været svært at komme dertil.
Vi har snakket, grinet, grædt, trænet og udfordret de ting, jeg har fået med mig fra tidligere.

Det har han gjort ved at lære mig at bruge denne sætning “Der er ikke noget i livet du skal”. Med det mener han at vi ikke skal leve vores liv efter hvad andre eller samfundet forventer af os. Og det har i den grad frigjort mig til at træffe valg i mit liv, som kun er for mig. Det er bl.a. derfor jeg har fundet mod til at springe ud som selvstændig ergoterapeut og yin yogalærer.

Find mine Yin yogahold her –>

Jeg har nu friheden til gøre det jeg har lyst til. Nu træner jeg når jeg vil, dyrker min yin yoga praksis dagligt, fordi det gør mig glad og ikke fordi nogen andre har sagt jeg skal.

Ved vores sidste session sagde jeg til Jacob:

“Jeg sidder lige nu og kan scanne min krop, og jeg har ingen smerter. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har haft det sådan”

img_1406

Jeg er ikke længere bange for smerter. Jeg planlægger ikke min hverdag efter hvor meget jeg kan klare, og jeg føler jeg har fået kontrollen tilbage i mit eget liv. Jeg håber denne positive historie kan give skabe håb for andre og inspirere behandlere til at se mere helhedsorienteret på kroppen.

Hvis du har spørgsmål eller oplevelser om smerter, så er du hjertelig velkommen til at smide en kommentar. Jeg hører meget gerne fra dig.

 

Namaste

 

Leave a Comment