Anemone Yoga Logo

EnglishDanish

Få nogle få eksklusive opskrifter i din indbakke!

Yin Yoga Forløb Og Ugentlige Hold

Yin Yoga Hold

Jeg har ugentlige yin yoga hold hvor alle kan komme og være med. Der er altid mulighed for at følge mine hold uden at opstarte i et forløb.

Når du starter et forløb hos mig vil det ofte foregå sådan, at du går på et hold om ugen, ideløbende med at du laver hjemmeøvelser og lærer om kroppen

Plantebaseret kostrådgivning

Plantebaseret kostvejledning

Jeg har levet et liv med plantebaseret kost i snart et år. Men en ting er at spise plantebaseret kost. Noget andet er at forstå hvordan du sammensætter din kost på en sund og nærende måde, som kan være med til at hele din krop. Her benytter jeg kinesisk medicin til at lave kostråd ud fra hvilke symptomer eller sygdomme du har.

Personlig Erfaring Og Smertebehandling

Smertebehandling

Jeg har selv levet et liv med kroniske smerter og er kommet ud på den anden side gennem de samme metoder, som jeg selv underviser i.

Jeg er derfor helt klar over, hvad det vil sige at leve med kroniske smerter, og booker du et forløb hos mig, vil der altid være tid og plads til at finde frem til den bedste behandling for dig.

Om mig

Jeg hedder Maria Anemone og arbejder som Yin Yogalærer og ergoterapeut i København, hvor jeg bor på Vesterbro.

Hvorfor Anemone Yoga?

I 1943 skrev forfatteren Kaj Munk et digt om den blå anemone. Det digt var hans sidste kamp mod den tyske besættelse, hvor hans ukuelige modstand bliver udtrykt gennem den sarte lille blomst, der er en af Danmarks sikreste forårsbebudere. Og som vi ved, betyder begyndelse af foråret også slutningen på vinteren; den kolde tid, hvor man samler kræfter og blot venter på at blive fri igen.

Anemonen er en stærk blomst, der kommer igen hvert år og proklamerer forårets komme. Den findes i de fleste danske skove – særligt, hvor jorden er lidt leret som på Lolland, hvor jeg er født og opvokset. Digtet handler om at stå fast, holde ved og kæmpe, selvom det er svært. Aller tydeligst kan man se det i sangens 3. vers:

Nu står den der og nikker
så sejersæl i Jyllands grus,
ukuelig og sikker
trods ensomhed og gus,
som om alverdens modgang her
har givet den et større værd,
en lille amazone
og dog min anemone
som søens bølge skær. 

Elad Itzkin Yoga Photography - Maria Anemone Kongstad - About Me - Om Mig - Anemone Yoga

Da jeg fik navnet Anemone, er jeg ikke sikker på, mine forældre vidste, hvordan mit liv ville være, hvilken modstand jeg ville møde, og hvilke smerter jeg ville få i min krop. Men som anemonen har jeg forsøgt at kæmpe mig gennem de udfordringer, der er blevet lagt for mine fødder uden at bukke under. Og med hjælp fra blandt andet yin yogaen, har jeg efterhånden ”gennembrudt den sorte jord”. Og selvom der med sikkerhed kommer flere vintre gennem mit liv fremadrettet, vil jeg som anemonen stå hvert forår og være klar igen med rødderne i jorden og de sølvblå blade rejst mod himlen.

Smertefri- Jeg fik friheden tilbage

Aug 17, 2017

Inden jeg mødte Jacob Beermann havde jeg levet med konstante smerter i ryg, ben, fødder, skuldre, albuer og nakke i…

Læs mere
Plantebaseret kostrådgivning

Let sommer kartoffelsalat

Jul 30, 2017
Læs mere

Få nogle få eksklusive opskrifter i din indbakke!

Social